Halsbetændelse
Halsbetændelse

Halsbetændelse bliver også betegnet som tonsillitis, og er en form for infektion, som både vira og bakterier kan forårsage. Du får halsbetændelse, når der er betændelse på eller omkring mandlerne og slimhinderne i halsen. Halsbetændelse er dels en sygdom i sig selv, men ses også i sammenhæng med andre sygdomme - for eksempel forkølelse og influenza.
Symptomer på halsbetændelse
- Ondt i halsen
- Synkesmerter
- Nogle gange stråler af smerterne ud til ørerne
- Rødme og irritation i halsen, hævede mandler evt. med belægninger
- Feber
- Hævede lymfeknuder øverst på halsen
Behandling af halsbetændelse
Hvis du har fået en halsbetændelse pga. en bakterie kan lægen vælge at give dig behandling med penicillin. I langt de fleste tilfælde vil sygdommen dog går over af sig selv. Desuden skyldes halsbetændelse hovedsageligt en virusinfektion, og der er der ikke så meget andet at gøre end at lade immunforsvaret klare sagen.
Lindring af symptomer på halsbetændelse
Der findes en række håndkøbslægemidler, som kan hjælpe dig igennem en halsbetændelse, mens du venter på at sygdommen går over fx Zyx.
Hvornår skal du søge lægehjælp?
Halsbetændelse kræver sjældent lægebehandling. Sygdommen går som regel over af sig selv efter en uge. Hvis du får feber eller får andre symptomer bør du kontakte din læge eller tandlæge. Hvis symptomerne forværres inden for 3 dage bør du også søge læge.
DK-ZYX-2024-00018